Velkommen

denne hjemmeside har jeg samlet informationer og henvisninger som kan bruges til at fuldende oplevelsen af at sofaen bliver dit helt eget biografsæde der hjemme lige foran fjernsynet.
 
Siden er opkaldt efter de eftertragtede pladser på række 17 i Imperial , før biografen blev ombygget i august 2013, hvorfra den ultimative biografoplevelse tidligere var garanteret. Efter ombygningen er Imperial desværre blevet ubrugelig pga. de utroligt smalle sæder og det så godt som ikke-eksisterende smalle og stenhårde armlæn.

Det er sikkert ikke forkert, at man får en den bedste oplevelse af at se film i biografen. Især triologien Ringenes Herre  med sine landskabs-scener, blot for at nævne et eksempel, skal absolut ses i en biograf. Men med det sagt, skal men nu heller ikke undervurdere glæden ved at sidde derhjemme i sofaen foran fjernsynet.

Biograferne har selvfølgelig gjort meget for at gøre komforten i biografen helt i top med dejlige bløde sæder, hvor der er plads til drikkevarer i armlænet eller i stoleryggen foran, og selve bestillingen og betaling for biografbilletten kan man i dag foretage hjemme fra sofaen, så man blot skal møde op før filmen starter og trække sin billet i en automat.


Men hjemme kan man smække benene op på sofabordet, trykke på pause når man skal tisse og snakke uden at genere andre. Under kedelige scener kan man lige sende en SMS eller lave popcorn i microen. Og sidst men ikke mindst kan man selv vælge hvad man vil se og hvornår man vil se det, hvis det da ikke lige er direkte TV man sidder og ser og ikke har mulighed for at optage det med live pausefunktion på harddiskoptager eller computer.

Og med den rigtige fladskærm, om det så er plasma, LCD, LED, OLED eller måskeendda projektor suppleret med god surround sound med subwoofer, så skulle billed- og lydoplevelsen også kunne gøre sit til en lækker oplevelse 
 
Og når man nu er der hjemme, så er der også hele online verdenen, som man ikke lige har mulighed for at sidde og zappe rundt på i biografen, og som indeholder flere muligheder end de fleste måske er klar over. Se mere herom under Film online.